Viden om hjernen
Hvorfor er hjernen vigtig?
Vores hjerne er vores computer, som styrer og regulerer vores liv og velbefindende. Hvis hjernen bliver overbelastet, kommer vi som mennesker ud af kurs.
I en BodyTalk behandling arbejdes der altid med hjernen, da det er den vigtigste del – idet den koordinerer og synkroniserer alle systemer og tanker.
Det er også vigtigt, at alle dele af hjernen samarbejder til gavn for dig og din krop.
Viden om hjernen
Vores hjernekapacitet er enorm, og den registrerer mange detaljer på ultrakort tid. Flere hjerneforskere mener, at ca. 95% af de valg vi træffer er helt ubevidste. Hjernen husker og lagrer det, vi ser og oplever, og vi er især gode til at gemme dårlige oplevelser. Vi er også gode til at bebrejde os selv, hvis vi har sagt eller gjort noget forkert. Vi kan derfor få ondt i maven eller hovedet, og tankerne kører i ring – især når vi skal sove.
Vi kan sammenligne hjernen med et isbjerg, hvor den bevidste hjerne er isen over vandet. Den ubevidste del er den del, som er under vandoverfladen.
Kort om hjernen
Hjernen er forbundet med et stort antal kredsløb og kan groft set deles i 3 dele. Reptilhjernen, den limbiske hjerne og cortex hjernen.
Reptilhjernen kaldes ofte for viceværten. Det er den ældste del af hjernen. Den er primitiv og ekspert i overlevelse. Den tager over, hvis du føler dig truet.
Den limbiske hjerne Den limbiske hjerne er den følelsesstyrede del af hjernen, hvor blandt andet kærlighed og frygt bor. Den indeholder amygdala, som fungerer som kroppens alarm. Når vi oplever stress eller fare, sender amygdala signaler, der sætter kroppen i alarmberedskab. Hvis det sker for ofte, kan vi blive overbelastede og stressede.
Cortex hjernen er den rationelle og tænkende del af hjernen. Den træffer de fornuftige og velovervejede beslutninger, som er gode for os. Den kaldes også for fornuftshjernen og hjælper med at holde tankerne og følelserne i skak.
Højre og venstre hjernehalvdel har forskellige evner og funktioner, men det er vigtigt at forstå, at hjernen fungerer som en helhed og den koordinerer al information imellem disse hjernehalvdele. Derfor har de også stor prioritet i mine behandlinger.
Hjernen i en BodyTalk behandling
I en BodyTalk behandling arbejder jeg altid med hjernen eller en del af den.
Hjernebarksbalancen er en meget effektiv øvelse til at få ro på alle dele af hjernen og tankerne og følelserne. Den vil også skabe mere klarhed, så vi kan træffe de gode beslutninger, som er bedst for os. Øvelsen regulerer både fysiske og følelsesmæssige ubalancer. Denne øvelse kan alle bruge derhjemme. Den må laves så ofte, som man har lyst. I stressede perioder er den meget brugbar, da den får ro på tankerne inden fx. eksamen, eller hvis der generelt er for meget at se til.