Før, under og efter behandling

Et forløb

Når du booker en behandling, ved jeg ikke på forhånd, hvor mange behandlinger der skal til, før kroppen og sindet er i balance igen.
Dette kan variere meget fra person til person. Nogle får kun 1 behandling og andre 3 eller 4 behandlinger. Nogle kræver endnu flere. Jeg anbefaler altid, at du fortsætter behandlingerne, hvis kroppen har brug for det, da den ønsker at få det godt igen. Denne anbefaling følger mange og får derfor størst mulig og langvarig effekt. Der går typisk 4 uger mellem hver behandling, da kroppen har brug for at arbejde videre med det, vi sætter gang i under behandlingen.

Hvad kan du forvente før,
under og efter en behandling?

01

Før

Allerede når du booker din tid, så begynder dit indre arbejde helt af sig selv. Jeg vil anbefale, at du ser min video med hjernebarksøvelsen inden du kommer til din første behandling. Du må meget gerne lave øvelsen på dig selv flere gange inden du kommer, så hjernen er afslappet og klar til første behandling. Ligeledes vil hjernen være med til at forberede kroppen på selve behandlingen og dermed optimere udbyttet.

02

Under

Under behandlingen “snakker” tarmsystemet ofte med. Det er fordi tarmsystemet fordøjer alt det, vi arbejder med, og det er ganske normalt. Mange bliver afslappede, da tapningen på hovedet, ved brystet og navlen virker beroligende. Under behandlingen får du en gennemgang af de ubalancer, som kroppen informerer mig om. Da jeg arbejder med energier, sættes kroppen straks i gang med at rette op på de ubalancer, som der findes undervejs.

03

Efter

Efter behandlingen er du måske tørstig eller lidt træt og afslappet. Da alle behandlinger er forskellige, reagerer vi også meget forskelligt de kommende dage og uger. En del oplever hurtige forbedringer og mere glæde og overskud og ændringer i forhold til det, der blev arbejdet med under behandlingen. Andre reagerer og fryser eller sveder. Der kan komme forværringer i symptomerne i den første tid efter behandlingen, hvilket er ganske normalt. Det er fordi energierne skifter, og det er det, kroppen reagerer på. Husk at kroppen rydder op i gamle mønstre og følelser – for igen at komme i balance. Så forkæl dig selv, og giv dig selv en tiltrængt pause eller et hvil, gør noget godt for dig selv, som du ikke har gjort i lang tid, så du igen får overskud. Giv plads til at kroppen renser ud. Se det som en forandring til et nyt og bedre liv. Det er også en god ide at have fokus på at lave nogle dybe ind- og udåndinger inden du skal sove. Det har en afslappende effekt på kroppen, og du slapper af og fordøjer dagens oplevelser. Det du ikke skal bruge til noget, giver du slip på, så det ikke hober sig op i kroppen/maven eller i tankerne.

Luk menu